60 spørgsmål. Én gang om året. Og ingen aner, hvad de skal bruge svarene til.
De fleste virksomheder har prøvet det.
En stor, grundig medarbejderundersøgelse.
Udsendt med omhu i januar.
Fulgt op med et slide i marts.
Arkiveret i et regneark et sted.
Og så det samme næste år.
Det er ikke ondsindet.
Det er et system der er bygget forkert.
Problemet med formatet
En undersøgelse med 50–80 spørgsmål tager 20–30 minutter at besvare.
Svarprocenten falder.
De svar der kommer ind er præget af træthed — ikke eftertanke.
Når en medarbejder er nået til spørgsmål 47, svarer de ikke på spørgsmål 47.
De er bare ved at blive færdige.
De ærligste svar forsvinder først. De svære, nuancerede, vigtige svar — dem der kræver lidt overvejelse. Dem gider man ikke, når man er udmattet.
Problemet med timingen
Trivsel ændrer sig løbende.
En måling i januar siger ikke noget om, hvad der sker i august.
Fra undersøgelsen udsendes til resultaterne er analyseret og præsenteret, kan der gå måneder.
I mellemtiden er virkeligheden allerede rykket videre.
Medarbejderne husker ikke hvad de svarede.
Lederne kan ikke huske konteksten.
Og de konklusioner der trækkes, er baseret på data der allerede er gamle.
Hvad alternativet er
Kortere målinger. Oftere.
3–8 spørgsmål. Under to minutter at besvare.
Udsendt månedligt eller kvartalsvist.
Svarprocenten er højere, fordi tærsklen er lavere.
Svarene er mere ærlige, fordi medarbejderne er til stede.
Og dataene er aktuelle nok til at handle på.
Det er ikke et kompromis.
Det er en bedre metode.
Hvornår den store undersøgelse giver mening
Den store undersøgelse har sin plads — som et årsanker.
Et dybdegående øjebliksbillede der sætter rammen for det strategiske arbejde.
Men den bør suppleres af løbende målinger. Ikke erstatte dem.
Årsundersøgelsen viser retningen.
Pulstjekket viser, om I faktisk bevæger jer derhen.
En undersøgelse der tager 30 minutter at besvare og 3 måneder at analysere, løser ikke et problem.
Den dokumenterer det — lang tid efter.
Skift til målinger du rent faktisk kan handle på.
